Stort Tillykke Til Jeppe Sigfusson

23 mar Stort Tillykke Til Jeppe Sigfusson

Med en mission om at identificere og tiltrække ledere, tunge specialister og spirende talenter, som vil passe ind i Public’s dynamiske virksomhedskultur og hyper growth virkelighed, er vi lykkedes med at finde et rigtig godt match til denne rejse og spændende vision. Vi har netop placeret Jeppe Sigfusson som Engineering Chief of Staff hos Public, som vil få en vigtig rolle ikke blot ift. ledelse og rekruttering, men også i forhold til at sikre, at den unikke kultur bliver videreført og også udviklet i den rigtige retning.

Jeppe Sigfusson: “Jeg synes det har været fedt at arbejde sammen med Tomas (Talbro). Han forstod hvem Public var og hvor de skulle hen, og han kunne på den baggrund, og med sin i øvrigt ret indgående viden om mig, se et match, selvom der på tidspunktet for vores møde ikke var en aktuel opgave, der lige passede perfekt. Men han sagde: “okay, der er nogen kompetencer her, der passer godt ind hos Public både i forhold til værdier, kultur, kompetencer og personlighed, så måske vi kan finde en løsning, som alle kan blive glade for”. Oplevelsen igennem hele forløbet har været betryggende med god opfølgning undervejs, hvor vi langsomt har nærmet os hinanden og jo også er nået frem til en rolle, som passer perfekt til mig, og hvor jeg kan skabe stor værdi for Public”. Jeppe beskriver sin oplevelse med rekrutteringsprocessen som en professionel oplevelse, hvor der har været styr på processen.

For Jeppe har den første uge hos Public været spændende, men også travl.

Jeg kommer ind i en virksomhed, hvor der er fuld fart på, og hvor man bliver taget godt imod og alle byder en velkommen”. Jeppe beskriver Public som en ung og meget ambitiøs virksomhed, med stor dynamik og teamånd. Han er blevet mødt med stor imødekommenhed og interesse fra alle sine nye kolleger. “Om man snakker med Tobias (CTO), udviklerne i Danmark eller forretningsudvikling i USA, så mærker man meget hurtigt, at vi har en fælles vision og er i samme båd alle sammen. Selvom der kun er gået lidt over en uge, har jeg har det som om, jeg har været her i oceaner af tid. Det er en ret fed følelse og jeg er overbevist om, at Public er et fantastisk match for mig

Ifølge Jeppe, beskrives arbejdsmiljøet hos Public som positivt og åbent. “Alle  hjælper hinanden hvilket også er medvirkende til, at jeg føler mig rigtig godt tilpas her. Det er en start-up med tre år på bagen, og derfor er der en kæmpe energi ift. at komme ud med de bedste produkter og i sidste ende nå visionen om at demokratisere aktiemarkedet. Så virksomheden emmer af en energi af, at vi er nye, og at vi skal hjælpe hinanden med at blive større og bedre hele tiden”.

De primære årsager til, at Jeppe valgte at starte hos Public er iværksætterånden og ikke mindst virksomhedens stærke vision. Alle i virksomheden arbejder hen imod et fælles mål om en stærk social platform bundet sammen med en investerings app, der skal være med til at demokratisere aktiehandlen. Der kan være forhindringer, og man kan fejle undervejs, men alle hjælper hinanden. “De har en unik vision og forretningsmodel, som jeg 100 % tror på og vil kæmpe for”. Deres mission om at gøre aktiehandel tilgængeligt for alle, og ideen om at skabe et community omkring investering i aktier, er noget som Jeppe synes er unikt. Hos Public kan Jeppe få lov til at komme inde med de erfaringer og kompetencer han har, og se effekten af sit arbejde.


Skrevet af Rawipreeya Jaroenpisut

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar