Enterprise/Solution Architect

Virksomhed

Synoptik

 

Lokation

Storkøbenhavn

 

Lønpakke

Attraktiv lønpakke i henhold til kvalifikationer

 

Tiltrædelse

Snarest muligt

 

Sprog

Dansk og Engelsk

 

Rapporterer til

IT Manager

 

Kontakt person

Anne Amalie Forsberg

 

Print opslag

Klik her

 

Del opslag

Søg jobbet

 

Synoptik er en af landets førende optikerkæder der i dag tæller 102 butikker på landsplan, og de søger nu en Enterprise/Solution Architect til deres IT-afdeling. Som Enterprise/Solution Architect vil du være en vigtig brik i udviklingen og implementeringen af Synoptiks nuværende og kommende forretningsapplikationer. Du vil dermed sikre, at de eksisterende applikationer udvikler sig i takt med nye krav fra forretningen samt drive eller bistå nye initiativer og projekter, og samtidig sørge for, at løsningerne er godt forankret i den overordnede enterprise arkitektur.

 

Jobbeskrivelse

 

Som Enterprise/Solution Architect vil du arbejde med både tekniske- og forretningsmæssige problemstillinger. Først og fremmest skal du skabe et overblik over det samlede it-landskab samt forstå forretningens ønsker. Med dette overblik skal du i samarbejde med relevante personer hos Synoptik og hos samarbejdspartnere udarbejde roadmaps for opgradering eller udskiftning af systemer med afsæt i Synoptiks IT-strategi, eksisterende infrastruktur og afprøvede teknologier. Endelig forventes du at analysere forretningsmæssige ønsker og krav, hvor du meget gerne må bidrage med dine egne ideer med henblik på at skabe nye innovative løsninger i et agilt miljø.

 

De tekniske kompetencer er vigtige, da du skal forstå muligheder og begrænsninger ved en given teknologi, men løsningen kan også være ændrede arbejdsgange.

 

De primære arbejds- og ansvarsområder vil være:

 

  • Specificering af tekniske løsninger på større og mindre IT-projekter
  • At udarbejde roadmaps for IT-projekter
  • At forstå indbyrdes afhængighed mellem system, infrastruktur og projekt og balancere konkurrerende krav for at sikre leverancen af IT-projekterne
  • At producere struktureret dokumentation af arkitekturen ved hjælp af frameworks/tools
  • At sparre med forretning og leverandører i forbindelse med evaluering af løsningsmodeller
  • At levere input til den strategiske retning af teknologiske investeringer, for at videreudvikle enterprise arkitekturen

 

Ønskede kompetencer og erfaring

Den ideelle kandidat forventes at have en videregående teknisk uddannelse, men der er flere indgangsvinkler til stillingen, og relevant erfaring vægter tungest.

 

Derudover forventes det, at du:

 

  • Har et par års erfaring som løsningsarkitekt, løsningsansvarlig eller enterprisearkitekt
  • Har arbejdet med komplekse løsninger baseret på Microsoft teknologier
  • Finder både store projekter og små optimeringsopgaver spændende
  • Kan begejstre og inspirere indenfor dit felt og være med til at påvirke udviklingen
  • Er struktureret i arbejdsform og har fokus på deadlines
  • Kan kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk, engelsk og gerne svensk

 

Virksomhedsbeskrivelse

Synoptik blev grundlagt i 1930, med ambitionen om at gøre det gode syn til hvermandseje. Strategien har fra starten været at tilbyde kvalitet og høj faglighed til skarpe priser, og i dag, ca. 90 år senere, er det stadig det, der er kernen. Synoptik i Danmark er en del af GrandVision, som med over 25.000 medarbejdere og butikker repræsenteret i 44 lande er førende eksperter inden for optik, briller og kontaktlinser.

Læs mere her