Hvad drømmer kandidaterne om?

04 jan Hvad drømmer kandidaterne om?

Siden 2009 er virksomheders efterspørgsel efter medarbejdere med stærke digitale kompetencer vokset betydeligt. Der er ved at blive skabt en helt ny dagsorden, hvor de traditionelle virksomheder presses af nye digitalt indfødte konkurrenter på den primære forretning samt af mangel på kvalificerede kandidater. Markedet for digitale ledere og specialister, der kan lede en digital transformation, er rødglødende, og de fleste virksomheder oplever store udfordringer med at tiltrække kompetente kandidater. 

 

Digitaliseringen medfører med andre ord store udfordringer både strategisk og organisatorisk. Så hvad kan man som virksomhed gøre for at få bedre fat i digitale ledere og specialister? GlobeSearch har identificeret fem parametre, som kandidater især tiltrækkes af:

 

·         Udviklingsmuligheder

·         Et stærkt brand

·         En god kultur

·         God ledelse 

·         Autenticitet

 

Det er vores erfaring, at mange virksomheder allerede scorer højt på disse parametre, men udfordringen ved annoncering på jobdatabaser og LinkedIn er netop at få fortalt disse budskaber, da målgruppen ofte er uden for rækkevidde. Virksomheder kan med fordel bruge egne medarbejdere som talerør, så det ikke kun er ved annoncering og et aktuelt behov, at historien bliver fortalt, men at troværdigheden bliver styrket gennem kontinuerlig employer branding. Dette kan dog være et langt sejt træk, som måske ikke har den ønskede værdi på kort sigt. Derfor er det vigtigt, at ledelsen også er klar til at kommunikere ovenstående fem punkter klart og tydeligt, hvis de vil tiltrække de bedste kandidater.

 

I GlobeSearch rækker vi dagligt ud til markedets mest attraktive kandidater og har gjort det i mere end 25 år. Som brand-ambassadør hjælper vi vores kunder med at fortælle deres historie, hvor vi benytter os af vores unikke netværk til at etablere kontakt til den rigtige målgruppe. Vi har med andre ord et solidt fundament, der gør os i stand til sparre med virksomheder og hjælpe dem med deres digitale udfordringer – både på det ledelsesmæssige-, kommercielle- og tekniske niveau.

Vi brænder for at hjælpe innovative virksomheder og ambitiøse kandidater med at finde hinanden, så hvis vi mangler et punkt på listen, som er vigtigt for dig, så smid en kommentar nedenfor.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar