RPA-konsulenter til Robotics-Teamet – København

Virksomhed

Devoteam Technology Consulting

 

Lokation

København

 

Lønpakke

Attraktiv lønpakke i henhold til kvalifikationer

 

Tiltrædelse

Snarest muligt

 

Sprog

Dansk og engelsk i skrift og tale

 

Rapporterer til

Team Manager for RPA-teamet

 

Kontakt person

Camilla Kimie Nielsen

 

Print opslag

Klik her

 

Del opslag

Søg jobbet

Er du klar til at lære en masse nye teknologier at kende og samtidig blive skarp på, hvordan teknologierne kommer i anvendelse og skaber reel værdi hos nogle af Danmarks største og mest komplekse virksomheder? Og ønsker du at have nogle af branchens dygtigste konsulenter ved din side og samtidig blive udfordret og inspireret hver eneste dag? Hvis ja, så læs videre.

 

Robot Process Automation (RPA) er et af Devoteam Technology Consultings nyeste og hurtigst voksende forretningsområder, og da en række af såvel nye som eksisterende kunder nu er klar til at tage Robotics til næste niveau, søger Devoteam flere konsulenter til deres Robotics-team – både i Aarhus og København.

 

Du bliver en del af et ungt team med flere års erfaring indenfor RPA. Det gælder både erfaring med selve udviklingen af robotter, men også ekspertise indenfor rådgivning om teknologianvendelse, skalering af Robotics, forandringsledelse m.v..
Devoteam arbejder med flere forskellige teknologier og har bl.a. et tæt samarbejde med Automation Anywhere, hvor Devoteam er den nordiske partner. Som konsulent hos Devoteam kommer du, efter kort tid, til at indgå i og tage ansvar for konkrete opgaver hos kunderne. Du vil typisk være med helt fra starten af projekterne og bliver en helt central del af teamet. Opgavernes karakter gør, at du skal have en udpræget teknisk viden, og at du samtidig har dine konsulentfærdigheder i orden. Relevante produktspecifikke certificeringer inden for RPA og konkret viden om ”best practice” er en klar fordel, og det samme er kendskab til softwareudvikling, scripting, IT-infrastruktur og agile metoder. I stillingen som RPA-konsulent vil du modtage løbende træning, ligesom der vil være rig mulighed for at tilegne sig certificeringer.

 

De primære arbejds- og ansvarsområder vil være:

 

  • Identificere potentiale for automatisering i samarbejde med kunden
  • Definere intelligente løsningsdesign på baggrund af ’best practice’ og ’lessons learned’
  • Automatisering af forretiningsprocesser ved hjælp af RPA-teknologi
  • Planlægning og gennemførsel af workshops med kundens RPA team
  • Fungere som teknisk lead og ’go-to-person’ for kundens RPA initiativ
  • Bidrage til kompetenceopbygning og professionalisering såvel ude som hjemme

 

Ønskede kompetencer og erfaring

Den ideelle kandidat forventes at have en videregående teknisk uddannelse som f.eks. Cand.it, Ingeniør, Datalog eller tilsvarende, men der er flere indgangsvinkler til stillingen og relevant erfaring, kreativitet og indstilling er mere afgørende end formel uddannelse.

 

Du elsker den spændende, alsidige og til tider hektiske hverdag, der følger med konsulentrollen. Du har en væsentlig faglig ballast og et indgående kendskab til forskellige typer af systemlandskaber og teknologier. Du trives som eksperten, virksomhederne tilkalder for at få orden på tingene, og formår at bringe din tekniske ekspertise og konsulentfærdigheder i spil på optimal vis i dine projekter.

 

Du brænder for at løse komplekse problemstillinger, skabe gode, brugbare løsninger og sætter dig gerne selv ned og udvikler og implementerer systemløsninger hos kunderne.

 

Den ideelle kandidat har:

 

  • Erfaring med automatisering af processer, og helst på en af de gængse RPA-platforme (såsom Automation Anywhere, UiPath, Blueprism eller lignende)
  • Erfaring med VBScripts, JScript, HTML, C# eller anden relevant teknologi
  • Erfaring med at levere ved hjælp af agile metoder
  • Erfaring som konsulent eller projektleder
  • Erfaring med RPA organiseringsstrukturer
  • Nemt ved at sætte sig ind i nye systemer og teknologier
  • Stærke analytiske evner og kreativ problemløser
  • Gode kommunikative evner og sociale kompetencer
  • Flydende i dansk og engelsk – både i skrift og tale

 

Virksomhedsbeskrivelse

Devoteam Technology Consulting er en del af Devoteam Gruppen, der består af 7.000 medarbejdere i 20 lande. Devoteam hjælper virksomheder med at øge det forretningsmæssige udbytte af nye teknologier. I Danmark er vi godt 150 konsulenter, og vi har kontor både i København og Aarhus. Devoteam arbejder med ekspertrådgivning indenfor digital transformation, innovation, teknologianvendelse og teknisk implementering indenfor Service Management, Technology Business Management og Robotic Process Automation.