Team lead & IT infrastrukturarkitekt

Virksomhed

VP Securities

 

Lokation

København

 

Lønpakke

Attraktiv lønpakke i henhold til kvalifikationer

 

Tiltrædelse

Snarest muligt

 

Sprog

Dansk

 

Rapporter til

Head of IT Infrastructure & Internal IT

 

Kontakt person

Nikoline Hovmøller Jensen

 

Print opslag

Klik her

 

Del opslag

Søg jobbet

Jobbeskrivelse

Har du det tekniske overblik over IT-infrastrukturen, og kan du omsætte dette til stabile og værdiskabende IT-løsninger i et forretningskritisk miljø?

 

VP Securities er en finansiel servicevirksomhed, som tilbyder innovative løsninger og knowhow inden for værdipapir- og investoradministration. Virksomheden har som de første i verden digitaliseret værdipapirer fuldt ud og er den førende leverandør af værdipapir- og investorservice i Danmark. VP Securities tilbyder desuden deres løsninger i Norden og er på en fantastisk rejse, fra monopol til kommerciel servicevirksomhed. Den årlige omsætning af værdipapirer i VP er på 55.000 milliarder kroner, hvilket kræver noget helt særligt: Dygtige medarbejdere, avancerede løsninger samt sikre og stabile systemer – døgnet rundt.

 

Dit nye team er under udvidelse og kommer til at bestå af syv tekniske medarbejdere, der er ansvarlige for design, implementering og drift af infrastruktur samt cloud løsninger. Infrastrukturen, som denne afdeling har ansvaret for, består primært af virtualiserede (Hyper-V ) Microsoft Servere samt af netværksprodukter fra Cisco og PaloAlto, og afdelingens ansvarsområder forventes at vokse de kommende år eftersom VP Securities planlægger at udfase deres mainframe-løsninger. VP Securities leverer en infrastrukturplatform, der har fokus på IT-sikkerhed og driftsstabilitet kombineret med brugervenlighed. Dette ønsker de med det nye team at bygge videre på, så deres infrastruktur i højere grad udvides med nye muligheder og kombineres med eksempelvis cloudløsninger.

 

De primære arbejds- og ansvarsområder vil bl.a. være:

  • Styre projekter og opgaver sikkert i mål
  • Sætte retning og krav til deres IT-infrastruktur
  • Sikre stabil drift og udbedre fejl samt at sikre, at infrastrukturen lever op til SLA’er og gældende regler
  • Designe og implementere processer i samarbejde med interessenter i VP Securities
  • Udarbejde beslutningsoplæg til nye løsninger

 

Ønskede kompetencer og erfaring

Den ideelle kandidat forventes at have en videregående teknisk uddannelse, men der er flere indgangsvinkler til stillingen, og relevant erfaring vægter tungest.

 

Som person er du omhyggelig og struktureret i tilgangen til opgaverne og bevarer overblikket. Endvidere forventes kandidaten at have en stærk infrastruktur-arkitekt baggrund og erfaring med at være ”go-to guy” i både drifts- og arkitekturspørgsmål.

 

Endelig har den ideelle kandidat følgende egenskaber:

  • Er struktureret og vant til at arbejde med processer
  • Har stort teknisk kendskab til Microsoft produkter, Office 365, netværk og storage/backup
  • Evne til at sætte sig ind i komplekse problemstillinger og løsninger og også erfaring med processer som ITIL mhp. at kunne overholde IT Governance modeller og krav fra myndigheder

 

Du bliver en del af afdelingen IT Infrastructure & Internal IT, der leverer en bred række infrastrukturløsninger til understøttelse af VP Securities digitale platforme, og du refererer til chefen for afdelingen, som du vil få et tæt samarbejde med.

 

Virksomhedsbeskrivelse

VP Securities er en finansiel servicevirksomhed, der beskæftiger sig med værdipapir- og investoradministration, med 190 engagerede medarbejdere, som alle er højt specialiserede inden for forretningsudvikling og IT. Derudover har de særdeles gode arbejdsforhold i deres domicil med central placering i København.