IT Security Consultant

Virksomhed

e-nettet

 

Lokation

København

 

Lønpakke

Lønpakke i henhold til kvalifikationer, attraktiv bruttolønsordning, feriefridage m.m.

 

Tiltrædelse

Snarest muligt

 

Sprog

Dansk og engelsk

 

Rapporter til

Søren Damgaard

 

Kontakt person

Nikoline Hovmøller 

 

Print opslag

Klik her

 

Del opslag

Søg jobbet

 

Kunne du tænke dig at arbejde med nogle af de største og mest værdiskabende digitaliseringsprojekter i Danmark?

e-nettet har været med til at drive digitaliseringen af Danmark på flere vigtige områder og arbejder for at skabe en mere simpel verden rent digitalt. e-nettet har blandt andet gjort det lettere at tinglyse, udveksle dokumenter i en bolighandel samt overføre engagementer mellem banker hurtigt og effektivt – men fremtiden kræver endnu mere af e-nettet, for bankerne skal fremover blive dygtigere til hurtigt at tilpasse sig behovene i markedet samtidig med, at de fortsat bliver mødt med stigende krav om regulering.

 

Security er en nyetableret funktion som varetager en bred vifte af sikkerhedsopgaver i e-nettet, heriblandt håndtering af sikkerhedshændelser, sikkerhedsrådgivning af interne og eksterne projekter og repræsentation af e-nettet i forskellige sikkerhedsrelaterede sektorfora.

 

Derfor har e-nettet indledt en rejse, der skal transformere virksomheden og gøre den til en endnu stærkere partner for finanssektoren. Virksomheden skal i højere grad sætte retningen for nye digitale brugeroplevelser, som kan skabe en forskel for alle danskere, som blandt andet e-nettets løft af programledelse for det nye MitID for finanssektoren og den offentlige sektor.

 

Jobbeskrivelse

I rollen som e-nettets IT Security Consultant har du et stort medansvar i den faglige udvikling og drift af sikkerhedsfunktionen i e-nettet. Du vil indgå i et tæt samarbejde med e-nettets Governance, Risk & Compliance (GRC) funktion, hvor en af dine hovedopgaver bliver at bidrage til implementering og operationalisering af e-nettets ledelsessystem for informationssikkerhed herunder med særlig fokus på de mere tekniske discipliner og aspekter i ISO270XX.

 

Vi forventer, at du har fingeren på pulsen på sikkerhedsområdet og dermed er med til at bidrage til at hjælpe e-nettet videre i professionalisering af it-sikkerhedsområdet.

 

De primære arbejds- og ansvarsområder vil bl.a. være:

 

  • Sikre at sikkerheden hos e-nettet befinder sig på et højt fagligt niveau
  • Varetage implementering og dokumentation af arbejdsprocesser og interne kontroller på sikkerhedsområdet
  • Øge og vedligeholde e-nettets robusthed på Cybersikkerhedsområdet
  • Undersøge og følge op på sikkerhedsmæssige incidents
  • Udarbejde dokumentation samt deltage i projektarbejde
  • Sikkerhedsvurdering af projekter og leverandører – herunder definere og formidle de tekniske sikkerhedskrav

 

 

Ønskede kompetencer og erfaring

 

Den ideelle kandidat forventes at have en relevant videregående uddannelse, men der er flere indgangsvinkler til stillingen og relevant erfaring vægter højt.

 

Det forventes, at du har:

  • 3-5 år erfaring fra en lignende stilling – gerne med en baggrund fra finanssektoren, konsulentvirksomhed eller anden større organisation
  • Solid praktisk erfaring med implementering af teknisk og organisatorisk it-sikkerhed
  • Erfaring med, og kan bistå IT Operations teamet med at dokumentere processer omkring driftsprocesser og it-sikkerhed
  • Varetage gennemførsel af sikkerhedstest og ajourføring af cybertrusselsbilledet
  • Kendskab til Persondataforordningen

 

Som person er det vigtigt, at du:

  • trives i et åbent, dynamisk og uformelt kontormiljø med bred berøringsflade med forskellige faglige kompetencer
  • er en holdspiller med blik for at skabe relationer på tværs i organisationen og med leverandører
  • arbejder struktureret og inspireres ved at kunne arbejde selvstændigt og sammen med andre
  • er servicemindet, pragmatisk og kvalitetsbevidst
  • er engageret og eksekverende i din tilgang til jobbet

 

 

Virksomhedsbeskrivelse

e-nettet har oplevet positiv vækst gennem de senere år, og du vil blive en del af en arbejdsplads med 75 dygtige kollegaer. Du vil komme til at arbejde i et fagligt og ambitiøst miljø midt i København, hvor vi har et dynamisk og kollegialt sammenhold med en uformel omgangstone. Vi har et åbent kontorlandskab, hvor der er gode muligheder for trivsel, kreativitet og samarbejde på tværs af organisationen.

e-nettet har siden virksomhedens start i 1998 arbejdet for at skabe en mere simpel verden gennem digitalisering. Det handler ikke bare om at digitalisere informationer, men også om at sætte strøm til processer. Udbyttet er større sikkerhed, færre manuelle opgaver og hurtigere ekspeditionstid.

 

e-nettet har en stærk position i centrum af finanssektoren som omdrejningspunkt for både infrastruktur og samarbejde. Virksomheden samler finanssektoren og forbinder den med den offentlige sektor. Den position skal styrkes, så e-nettet fastholder og videreudvikler sin rolle som finanssektorens partner, hvor de ved at skabe gode digitale brugeroplevelser, er med til at gøre en forskel for alle danskere.